
13.00-13.30
Ryttersletten
Mød Maria Østerby Elleby
Mød Maria Østerby Elleby – rollespiller, heksenørd og skurk i Valdras Helte
Maria har en phd i historie, laver museumsudstillinger og skriver fagbøger om trolddomshistorie, som Hekseri: den store bog om magi. Og så har hun spillet rollespil siden hun var 11 år. Hvis du har set Valdras Helte, så var hun også med der som skurken, den onde Draugh, svartalfernes dronning og præstinde, der vil omslutte Valdra i mørke.
Faktisk var en af Marias første faste roller som teenager også en præstinde for en dødsgud i en fantasykampagne i Fredericia. Maria syede selv hele sit kostume og lavede sin egen makeup til Valdras Helte. Kom og mød Maria, og snak med hende om, hvordan det var at filme til tv-serien, og om hendes kærlighed til rollespil.
