Grotterne
I de dunkle, kølige kældre under slottet finder du spændende boder og workshops.
Ingen ved hvad mørket gemmer, men er du modig, kan du gå på opdagelse og se, hvad der måske dukker op i krogene ...
På denne side kommer der løbende information om de boder, som du kan opleve i Grotterne.

Ami Amalie
Mit navn er Ami Amalie. Jeg er en kunstner oprindeligt fra Hornslet men jeg udstiller hovedsageligt rundt omkring Europa. Jeg fokuserer på egne motiver og designs, som jeg enten får trykt på plakater, bogmærker, mm, eller lavet som andre ting såsom kanvastasker, skrivebordsmåtter, vævede tæpper o.l.
Jeg bruger også mine motiver til at lave håndlavede smykker og nøgleringe.
Derudover er jeg også begyndt at prøve mig af med broderede produkter.
På grund af min egen interesse i Dungeons & Dragons, laver jeg også bestillingsarbejde med det i fokus.

MythsAndMagic
Jeg hedder Louise og arbejder under navnet MythsAndMagic. Jeg laver diverse ting til live rollespil og bordrollespil, hovedsageligt i læder.
Jeg har en stor kærlighed til materialet og elsker hvad man kan lave ud af det. Jeg vil have et udvalg af bæltetasker, masker, potion flaskeholdere, terninge æsker, pels kapper og mere.
Glæder mig rigtig meget til at se jer alle til Hjelm Dyb Festival.

Nikolaj Bech
"Nikolaj er uddannet grafisk fortæller på The Animation Workshop i Viborg.
Han har specialiseret sig i tegneserier, visuel formidling og illustrationer. Forud for sin karriere som selvstændig kunstner, har han gjort tjeneste ved det danske forsvar i 10 år. En oplevelse der gennemsyrer hans arbejde, der ofte er meget jordnært og detaljeorienteret.
Selv om han primært bevæger sig inden for science fiction, er der også plads til et skud fantasy i ny og næ"

Pythoncuts
Jeg er en fyr på 31 år, der bruger min fritid på at lave tilbehør til tabletops som D&D og Magic, samt mange andre områder. Tilbehøret er primært lavet af træ og/eller læder med et mix af maskin- og håndarbejde. Der vil være et mix af egne designs og designs der er købt med licens, udover visse designs er alt lavet fra bunden hjemmefra.

Nordic Art
Min, Nordic Arts, inspiration ligger hovedsageligt i min gamle kultur.
I mine unge år fik jeg Hobbitten og så købte jeg Silmarillion. Den gjorde et enormt indtryk på mig. En gudeverden og skabelsesmyte som ramte lige ind. Jeg begyndte at studere Tolkien. Købte alt jeg kunne om hans kunstneriske værk. Om tiderne før og efter stjernerne. Første og Anden alder, lyset og de to træer, gudeverdenen, kampen mellem lys og mørke. The History of Middle-earth.
Senere, eller før, eller under, måske i virkeligheden samtidig, opdagede jeg min egen kulturs gudeverden. Odin, Tor, Frej, Freja og Diserne, Jætterne, trolde og elvere og den tro der knyttede sig til jordelivet her i Midgård og den samme kamp mellem stærke kræfter. Og så opdagede jeg kunsten i mixet mellem Keltisk og Nordisk. Fortællingerne om guder og mennesker og de smukke ornamenter fra før kristendommen.
I den smeltedigel af indre liv henter jeg min inspiration til mit håndlavede læder-arbejde.

Oakwood Illustration
Jeg er freelance illustrator stærkt inspireret af fantasy, med primært fokus på traditionelle illustrationer skabt med akvarel, tusch og farveblyant. På min stand sælger jeg både originaler samt prints og klistermærker af mine egne designs. Sidste år kastede jeg mig ud i at lære at 3D modellere og har derfor også nogle mindre 3D prints i resin med, alle af eget design og håndmalede med akrylmaling.




