Magiarkivet
I Magiarkivet kan du møde forlag, der sælger spændende bøger. Her vil du også kunne få signeret din bog af forfatteren. Så kom endelig og hils på!
På denne side kan du se, hvem du kan møde i Magiarkivet.

Allroleplaying
Allroleplaying.com har lige modtaget Prisen, for Europas største varelager med "2nd. Hand" RPG.
På Allroleplaying.com kan I bla. Finde: Middle Earth Role Playing, Lord Of The Rings, Miniatures I bla. Prince August, Mithril, Ral Paartha og mange andre miniature figurer. Heri blandt også forskellige Rollespilsbøger og udvidelser, her kan blandt andet nævnes: Bladestorm, CyberSpace, Fantasy Hero og mange flere. Warhammer og Warhammer 40K mfl. Vi har Genre som Horror, Psyfi og Fantasy. Så hvis du søger indenfor rollespil, så giv Allroleplaying.com et kig. Har jeg det ikke, kan det være jeg kan finde det til dig. Vi gør meget ud af at fjerne fra hjemmesiden, så snart en vare er blevet solgt, så man kan være sikker på, at det der står på siden, også er det vi har. I kan også finde bøger såsom Stephen King, Dean R. Koontz, Hentai, Ringenes Herre, Historiske bøger og generelt Fantasy oma.
God søgning og læselyst.

Books & Dragons
Elsker du fantasy og drager?
Så skal du komme forbi Books & Dragons!
Her kan du møde forfatteren bag "Ildens Flamme", første bind i en fantasyserie (fås både på dansk og engelsk) og skaberen af de mange dragekreationer og smykker, som er med.

Christina Ramskov
Kom forbi forfatter Christina Ramskovs stand, hvor hun personlig sælger sine Fantasybøger med autograf i. Derudover har hun særlig merchandise med, som man ikke kan købe andre steder end når hun er ude og sælge bøger. Så kom forbi og høre en god historie fra forfatteren, som beviser at selvom man er ordblind kan man sagtens være en god forfatter.

Forlaget Farveskyen
"Forlaget Farveskyen
Lær at tegne trin for trin med Farveskyens serie, “TANKESTREGER”.
Vores mission er at styrke evnen til fordybelse og glæden ved at tegne hos børn og begyndere. Og uanset om du er til søde dyr, magiske monstre, farvestrålende fantasy eller fabelagtige fortidsdyr giver “Tankestreger” dig succesoplevelser og tegnelyst fra første tegning.

Forlaget Runa
”Runas krig” er Lone Aagaards skønlitterære debut og illustrationerne er malet af forfatteren selv med motiver fra den storslåede natur i området.

Forlaget Tyr
Forlaget Tyr vil gerne inspirere til gode læseoplevelser.
Vi er et lille forlag, der på sigt gerne vil vokse sig større med mange flere spændende titler og inspirerende genrer, der alle er målrettet læsere, der elsker spændingsfyldte, actionprægede og vedkommende historier for de første læsere til de garvede.
Vi håber at du finder din næste gode læseoplevelse i vores udvalg.

Pilgaard Publishing
Mikroforlaget Pilgaard Publishing udgiver bøger i de fantastiske genrer, bl.a. klassisk sværd og trolddom som Conan, og nyskrevet dansk fantasy, science fiction og krimi.
Forlaget har desuden mere end 200 e-bøger med dansk og engelsk litteratur som kan downloades gratis på hjemmesiden https://pilgaardpublishing.dk/"

Serina A.M. Elverløv
Mød indie-forfatter Serina A.M. Elverløv på hendes stand og oplev det kompromisløse fantasy-univers Akrysmir, Daughter of Alamar. Aktuel med det episke livsværk og første bind, Tro mod Flammen, som udkommer d. 28. maj. Her præsenteres genren Mythic Dark High Fantasy – en moderne myte med et samfundskritisk, vågent øje, hvor mørket er en uundgåelig præmis. Kig forbi standen til en snak om myter, magi og mørke, og se det specialdesignede merchandise (musik, terninger, lædervarer og te mm.).

Swann A/S
"Forlaget Hovedland er et mindre forlag med rødder i det midtjyske. Per 1. januar 2026 blev forlaget overtaget af Swann A/S i Odense, og vi er derfor rykket til den fynske muld.
Casper Clemmensens ’Tolkien og det mytiske Jylland’ udkom på Hovedland i 2022, og udover denne titel har vi en række andre udgivelser med relevans for området, naturen og perioden.
Vi glæder os til at deltage i Hjelm dyb-festival for første gang!"

