Herredet
I Herredet kan du opleve gøgl, middelaldermusik, duft og smag af lækkerier, smukke farverige håndværk, skønne dyr og meget andet, som får fantasien til at sprudle.
På denne side kommer der løbende information om de boder, som du kan opleve i Herredet.

Cave Beast Studio
Navnet er Steffen Brandt, og jeg er stifter af mit eget lille hobbyfirma ved navn Cave Beast Studio. Jeg laver specialfremstillede latexmasker og andet udstyr til rollespil og andre nørder.
Lidt om mig selv: Jeg er uddannet teatertekniker og har arbejdet med teater og special effects i over 10 år. Siden jeg stiftede Cave Beast Studio, har jeg solgt masker til hele verden. Hjelm dyb festival er det eneste sted jeg kommer med mine vare og viser det frem som jeg laver, så hvis du har lyst til at se mine ting eller bare snakke lidt om nørd ting så kom forbi og hils på mig
Jeg vil blandt andet medbringe:
- læder armbeskytter
- læderbælter
- div. læderpunge
- strudhætter
- latex halvmasker
- latex helmasker
Instagram: https://www.instagram.com/cavebeaststudio

Historisk håndværk ved Marie Lind Heel
Historisk Håndværk v/Tekstilformidler Maria Lind Heel, er en lille lokal virksomhed, med base i Højbjerg i det sydlige Århus, hvis primære fokus er på håndarbejde fra forskellige tider.
Det kan være nålebinding, båndvævning, syning eller fx sprang. Men ud over håndarbejdet arbejder hun også med læder. Noget som hun har undervist i, igennem flere år, på aftenskoler med videre.
Maria kommer med hendes vikingetelt og et udvalg af diverse håndarbejdsrelaterede varer, som fx startpakker til spjældvævning, nålebindingsopskrifter, trådspoler og bivoks. Udover det medbringer hun et lille udvalg af bæltetasker i læder, notesbøger med videre, der er blevet lavet specielt til Hjelm Dyb festivalen. Se mindre








