Foredrag Søndag

Fra Eas skabelse til Ringens undergang, fra Valinor til Gondor, til alle tider i J.R.R. Tolkiens mangfoldige verden, findes der fædre og sønner, der begynder i kærlighed, men som går under i sorg.

Fra Melkor og Manwës sangdyst om Iluvatars gunst, til Boromirs tragiske undergang ved Amon Hens fod, løber jalousi, svigt og selvopofrelse som en rød tråd mellem Tolkiens, som oftest ulykkelige, broder- og faderelationer. Han bruger spliden mellem brødre til at udforske temaer som stolthed, narcissisme, empati og næstekærlighed, temaer, der er helt centrale for læsningen af Tolkiens værker.

I dette foredrag vil vi sammen udforske nogle af Tolkiens mest berømte brødre og deres fædre og hvorfor deres historier måske er særligt relevante for os i dag.  

Steffen Raastrup er cand. mag. i Filmvidenskab og livslang fan af Tolkiens værker.

Jan Vejlin holder foredrag om, hvordan han har oplevet at online bordrollespil har hjulpet en gruppe spillere, der alle er autister og har det svært med skolen på forskellige niveauer.

Forfatter og historiker Casper Clemmensen fortæller om J.R.R. Tolkiens livslange studier i Jyllands ældste myter, og om hvordan Tolkien som professor i lingvistik, gjorde en banebrydende opdagelse, da han fandt Jyllands glemte jernalderhistorie.

Foredraget fører os gennem Tolkiens dramatiske liv under 1. verdenskrig, følger med Tolkien på hans litterære rejser ind i Skandinaviske myter, og beskriver hans epokegørende opdagelse som ville have ændret Nordeuropas ældste historie, og sidst men ikke mindst, hører vi om hvorfor Tolkien aldrig publicerede sin opdagelse men valgte den skønlitterære vej frem for den akademiske.

Mød Kim Pierri når han holder oplægget Tolkien og dragedræberne. Kim Pierri beskriver i foredraget hvordan Tolkien blev inspireret af dragedræberne Sigurd Fafnersbane og Beowulf, men fortæller også om drager i Tolkiens verden.

Lislotte Jørgensen vil med udgangspunkt i sin bog ”Kun Ravnen ved, hvad jorden sang” tale om, hvordan vi kan genoplive den glemte tradition: At lytte til jorden, lade dens rytmer blive til ord og lade naturens ældgamle sprog få form i billeder og poesi. Et kærligt kald om at vende tilbage til naturen og se jorden som en levende, intelligent organisme. En påmindelse om at vi stadig kan vælge en anden vej: Håbets, handlingens og forbindelsens vej. I en tid hvor klimaangst og naturkatastrofer fylder er vi ikke magtesløse. Vi påvirker hinanden. Vi påvirker verden. Og vi kan sammen genlære, hvad vores kultur har glemt.

Hvem har ikke drømt om at bo i et hobbithul? Måske deltage i en fest med Troldkongen, David Bowie i Labyrinten? Eller hvad med en shoppetur i Diagonalstræde? Vi elsker at leve os ind i universer, fremmede fra vores eget. De kan være hyggelige eller skræmmende, men for at det virker, skal vi tro på dem. Tro på, at landskabet og livet fortsætter uden for kameraets ramme. Men hvordan får man scenografi til at understøtte fortællingen, så vi tror på universet? Og hvor dybt kan man gå ind i en alternativ verdens kultur, naturlove og teknologi i en film eller serie?

I dette foredrag vil Maria Månson udforske, hvordan nogle af vores yndlings-fantasy-universer er blevet udviklet til film og serier. Vi skal med ind i skabernes kreative processer og se en masse fede eksempler på, hvordan fantasy-universer bygges op.'

Der er jo i hvert fald ringåndernes leder, der tjener Sauron, som kaldes Heksekongen af Angmar. Men hvad gør ham til en heks? Er alle Nazguls så hekse? Og hvad så med de gode Istari, troldmændene, som Gandalf er en del af. Stereotypt kan det også være, at du forvirret tænker, at hekse da normalt er kvinder med magiske evner – så gør det Galadriel til en heks?

I dette foredrag med trolddomshistoriker, forfatter, ph.d. og fantasynørd Maria Østerby Elleby går vi ind i Tolkines univers for at undersøge, hvordan hekse optræder og findes i hans univers, og hvordan det perspektiveres til historiske opfattelser af hekse og magi. beskrivelse

Tolkien gjorde kærligheden mytisk, ophøjet og skæbnebundet — noget, der gav håb i mørket, men sjældent stod i centrum af fortællingen. Moderne romantasy har flyttet fokus, så kærligheden er blevet selve drivkraften: intens, følelsesnær og afgørende for karakterernes udvikling.

Clara-Amalie Vorre-Grøntved, vinder af Politikens romantasy-konkurrence og forfatter til romantasy, vil med udgangspunkt i sit eget forfatterskab komme med pointer om, hvordan romantasy både bygger videre på og udfordrer Tolkiens fantasytradition.