Søndag
Glæd dig til nogle magiske dage! Her finder du programmet for søndag.
Foredrag:
10.45-11.30
Riddersalen
Bøger vs. Film: Karakterne fra Ringenes Herre rangeret fra værst til bedst
Steffen Raastrup
Filmatiseringen af Ringenes Herre er utvivlsomt en kæmpe triumf. Med overbevisende visuelle effekter og en uhørt trofasthed overfor forlægget, lykkedes det mod alle odds Peter Jackson og co. at skabe en filmklassiker, der er sit forlæg værdigt. Alligevel er der en hel del i filmene, der er ændret eller fjernet helt fra Tolkiens værk. Nogen vil sige det er en nødvendighed, andre vil begræde tabet.
I dette foredrag vil karaktererne fra Ringenes Herre blive rangeret fra værst til bedst i forhold hvor godt de klarer overgangen fra den skrevne side til de hvide lærred. Hvor bliver din yndlingskarakter placeret og er du enig?

10.45-11.30
Æblehaven
Fangorn, formskiftere og magiske drugs
Clara-Amalie Vorre-Grøntved og Line Lybecker
Der er intet nyt i at bekymre sig for klimaet og naturen i og omkring os. I 1954 udgav Tolkien The Two Towers hvor skoven Fangorn og de uddøende træhyrder spillede en stor rolle i kampen mod den industrialisering som troldmanden Saruman havde påbegyndt. I dag fylder klimakrisen mere i vores fælles bevidsthed, men stadig ikke nok, og derfor har forfatterne Line Lybecker og Clara-Amalie Vorre-Grøntved klima og klimakamp med i deres fantasyserier der begge foregår i nutidens Danmark. Kom og hør Line Lybecker og Clara-Amalie Vorre-Grøntved fortælle om serierne Ulveblod og Sjælebundet, og hvad natur og klima betyder for dem.

11.50-12.35
Riddersalen
Lyden af MiddleEarth II
Silja Okking
Til dette foredrag kan købes pladsreservation
“Til “Lyden af MiddleEarth II” vil jeg igen i år tage jer med på en musikalsk rejse. Denne gang skal vi lytte til det første stykke musik Howard Shore skrev til filmene, lytte til “gemte” beskeder og de mindre lyttede stykker musik fra “extended”-udgaverne - og så kommer vi ikke udenom, at trippe over nogle af de temaer, der ikke kom med sidste år.
Der skal snakkes musik - men mest af alt skal der lyttes, lyttes, lyttes!!”

11.50-12.35
Æblehaven
Mørke vs. lys
Eva Munk og Dina Kjøng Sjöblom
Mørke vs. lys er et velkendt tema i J.R.R. Tolkiens univers.
Men er mørket altid ondt? Eller er den blot et spejl af de dybere dele af os selv?
Er det knyttet til vores ophav eller DNA, eller er det skabt af den eksistentielle tvivl? Og er lyset håbefuldt nok til at dæmpe mørket?
Det udforsker Dina og Eva i en snak om mørket i litteraturens forskellige universer – og i deres seneste udgivelser Tidens slør og Du og jeg, Anna.

13-13.45
Riddersalen
Stærke kvinder og sund maskulinitet i LOTR
Christina E. Ebbesen
Repræsentationen af kvinder er sparsom hos Tolkien, men de kvinder, vi får, er seje, og mændenes maskulinitet er på 70 år ældet med ynde. Mændene tør tale om følelser, være omsorgsfulde, græde og hviler tydeligt i dem selv. Aragorn har ikke behov for at performe et opstillet køns-billede, og Éowyn er ligeglad med, om det er ukvindeligt at kæmpe for sin konge. Det kan vi lære af i dag, så kom og hør, hvad vi bør tage med os fra Tolkien.

13-13.45
Æblehaven
Vattes vandring
Jane Mondrup
Jane Mondrup fortæller om sin børnebog 'Vattes vandring', en fri fortolkning af nordisk mytologi med aktuelle tematikker.
Væsnet Vatte er skabt af hår fra alle aser, vaner og jætter. De tre folk kæmper om ejerskabet til livstræet, Ask Yggdrasil, og striden fører verden mod Ragnarok.
Hverken hos jætter, aser eller vaner passer Vatte rigtig ind, og han ønsker ikke at vælge side i en kommende krig. Men kan han ændre på spådommen om verdens undergang? Og vil han nogensinde finde et sted at høre til?

14-14.45
Riddersalen
Good vs. evil - or what? Tolkien's Nuanced Portrayal of Evil (ENG)
Lea Grosen Jørgensen
In this talk, we will delve into Tolkien’s portrayal of evil in The Lord of the Rings and discuss his writing in relation to relevant philosophers and Tolkien scholars. We will examine how evil is manifested and transformed with Sauron and The One Ring, and we will ask fundamental questions such as: Are humans inherently evil? How does evil present itself in Middle-earth and in today’s world, and how do we combat it?

15-15.45
Riddersalen
Vaals hær - Krigens uvæsen i en magisk verden
Eva Egeskjold
Mangeårig anmelder ved Politiken, Steffen Larsen, interviewer Eva Egeskjold – forfatter og medarrangør af Hjelm Dyb-Festival. Trilogien Vaals Hær er interviewets omdrejningspunkt – en selvstændig efterfølger til forfatterens omfattende high fantasyserie, Næslandet. Som Frodo i Ringenes Herre fremstår hovedpersonen, Jack Tasaarvo, umiddelbart som samme arketype – den modvillige helt, der bærer verdens skæbne på sine skuldre. Men for Jack er der også en indre kamp og en frygtelig sorg at bearbejde i en verden præget af politiske magtspil, skjulte fjender og tab af den frie vilje.

15-15.45
Æblehaven
Filmatiseringer af Tolkiens værker
Kim Pierri
Du kender jo Peter Jacksons Hobbitten og Ringenes Herre-film. Måske kender du Ralph
Bakshis animerede film fra 1978 og Amazons Rings of Power-serie.
Der er faktisk ret mange film og serier baseret på Tolkiens værker, både animerede film og film fra ikke-engelsktalende lande (svenske, finske og russiske).
Jeg vil prøve at fortælle om alle filmatiseringerne, set hovedsageligt gennem en positiv (og nogen gange humoristisk) linse.

Aktiviteter og workshops
Hele dagen
Herredet
Dekoration af lys ved Corra Design
Ved at bruge specielle voksplader kan du dekorere lys. Vi har lys du kan dekorere og der er mange forskellige farver voks at vælge mellem. Du kan selv skære motiver eller vælge mellem vores mange skabeloner til at skære efter.
Prisen er kr. 65,- for et lys og en farve. Flere farver kan tilkøbes.

Hele dagen
Kældrene
Mød biblioteket i kælderen
I kælderen kan du møde Syddjurs Bibliotek, der laver sjove aktiviteter for alle aldre. Du kan bl.a. knytte dit eget armbånd, være med til at lægge et stort Tolkien-puslespil, og høre om de opsatte Tolkien-skilte i Syddjurs kommune.
Hvis du godt kan lide konkurrencer, kan du deltage i Tolkienbogbingo, og se om du kan få fuld plade. Du kan også være med til mystik og intriger, når biblioteket inviterer til et spil Varulv. For hvem er en blodtørstig varulv, og hvem er en uskyldig sovende byboer?

11-12
Kældrene
Warhammer - figurmalingskonkurrence (11-18 år)
Velkommen til Warhammer speedpaint-konkurrencen, hvor du, på tid, skal male din egen Warhammerfigur! Du må maks bruge en time, og du får maling, figur, pensler, palette mm. til din rådighed. Pris 20 kr. ved tilmelding.
Klik læs mere for flere informationer.

11-12
Kapellet
Radagasts ro
En meditativ koncert for fløjte og naturlyde af ENØE i Kapellet
I denne intime koncert inviterer ENØE dig ind i Radagast the Browns verden – en stille, levende og sanselig natur, hvor fuglene taler, og træerne lytter.
Med enkle fløjtemelodier og naturlige lydlandskaber skabes et rum for ro, fordybelse og forbundethed med det grønne og det gådefulde. Musikken er ikke storladen som Ainurens skabelsessang, men ydmyg og nærværende – som en hvisken fra skovens hjerte.
Tag plads, træk vejret, og lad sindet vandre med Radagast gennem lysninger, fuglesang og stilhed.

11-13
Kældrene
Dungeon accessories-workshop
Når du spiller DND er dungeon accessories noget af det mest essentielle og heldigvis nemme at lave. På denne workshop laver vi dungeon tiles, vægge og søjler der kan bruges i et ethvert dungeon crawl. Alder for at deltage er ikke vigtig, men du skal kunne skrue en skrue i, male og tegne med en blyant.

11-14
Kældrene
Autister mod Drager laver bordrollespil af og for børn og unge på autismespektret
Denne aktivitet kræver tilmelding.
Lord Jan Vejlin og Frederik Hugger laver bordrollespil for ALLE både med og uden diagnoser, bare du er 12+ år.
Lord Jan Vejlin vil spille DnD 5e og Frederik Hugger tinyD6. Begge foregår i en homebrew-verden inspireret af Tolkiens univers. Karaktererne er lavet på forhånd og alt hvad du behøver for at deltage ligger klar.

12.30-13.30
Kældrene
Tegneworkshop
Denne aktivitet kræver tilmelding.
Kom med til tegneworkshop for 8-16-årige på Hjelm Dyb-Festival, og lær troldetegning. Få tegnetips til 2 forskellige slags trolde, både den venlige og den farlige. Jeg glæder mig til at snakke om spidse ører og hugtænder, store troldemaver og kæmpevorter. Vel mødt!

12.30-14
Kapellet
Fantastisk fællessang med Trille Kjeldsen
Kom og vær med til at skabe musikalsk magi, som deltager på Hjem Dyb Festivals fællessangs-workshop! Vi varmer stemmer og kroppe op med bla. elver- og troldmandsteknikker og synger sange fra Tolkiens universer. Hvis der er stemning for det, så giver vi også en pop up koncert.

14-15
Kældrene
Warhammer - figurmalingskonkurrence (18+)
Velkommen til Warhammer speedpaint-konkurrencen, hvor du, på tid, skal male din egen Warhammerfigur! Du må maks bruge en time, og du får maling, figur, pensler, palette mm. til din rådighed. Pris 20 kr. ved tilmelding.
Klik læs mere for flere informationer.

15-16
Slagmarken
Det store slag
Vær med til at overvære det store slag mellem Hjelm Dybs krigere og den onde nekromantikers dødehær. Et episk slag mellem det gode og det onde, som ikke er aftalt på forhånd.
Hvis du selv har lyst til at kæmpe med (enten på den gode eller onde side), kan du tilmelde dig for 50 kr. - hver genoplivning koster 20 kr. ekstra. Klik 'Læs mere' for regler og information.

16-17
Slotsgården
Rundvisning på Rosenholm Slot
Vær med efter lukketid til en magisk rundvisning på Rosenholm Slot for lidt ekstra af dit guld. Slottets dygtige rundviser, vil give jer en tur rundt i den bygning Jul på Slottet blev optaget. Vi mødes i slotsgården ved den ene trappe 15 minutter før. Rundviser tager imod betaling inden.
Se priser på Rosenholm Slots hjemmeside, eller klik læs mere og tryk på linket i beskrivelsen.

16
Spilmesterens telt
Elvervandring
Vi byder alle gæster på en sindsoplevelse, når vi slutter dagen af med en magisk vandring.
Kom og gå med når elverne går deres sidste tur på denne jord.
Vil du opleve den samme rolige og eventyrlige stemning, som elverne gjorde på deres sidste vandring, så kom med, når elverne går deres vandring mod de grå havne.

Signeringer:
11.45-12.15
Magiarkivet
Clara-Amalie Vorre-Grøntved og Line Lybecker
12.50-13.20
Magiarkivet
Silja Okking
12.50-13.20
Magiarkivet
Eva Munk og Dina Sjöblom
15-15.30
Magiarkivet
A. K. Hauser
15.45-16






